CLICK Festival i Helsingør

Dancing on my own? Festivaler og events under og efter corona

Foto: Daniel Overbeck

Aflysninger af festivaler var for mange danskere en af de mest synlige og markante tegn på coronaens hærgen i sommeren 2020. Vi ser nærmere på nye festivalformater og diskuterer fordele og ulemper for gæsteoplevelse og økonomi som følge af nedskalering og brug af digitale platforme.

Af Laura James, Carina Ren og Henrik Halkier - Aalborg Universitet

Festivaler og events handler ofte om at komme tæt på. På hinanden, på den store oplevelse, på musikken, smagen, historien. Ja, på livet, ville nogle sige. Men sociale begivenheder skaber trængsel og nærhed, og det var derfor ingen overraskelse, at mange af sommerlandets store festivaler blev aflyst under corona.

I dette indspark kigger vi nærmere på nogle af de nybrud, vi finder blandt de festivaler og events, der trods alt blev afviklet i sommeren 2020. Vi diskuterer, om disse innovative tiltag og erfaringer kan bruges fremadrettet til en fornyelse af området. Som vi beskriver nedenfor, er begivenheder under pandemien kendetegnet ved to overordnede tilgange til de mange restriktioner og udfordringer, som covid-19 har medført. Nogle valgte at nedskalere arrangementet, så gæsterne kunne holde afstand til hinanden, men samtidig bibeholde den sædvanlige festivaloplevelse. Andre besluttede sig for at gennemføre eventet online, så oplevelsen blev digitalt medieret.

Små og smukke?

Færre gæster, mere plads og udendørs arealer har været opskriften for mange virksomheder i turismesektoren, siden samfundet gradvist begyndte at genåbne i april og maj. Det samme gælder festivaler, og de få, som blev afviklet over sommeren, har haft langt færre gæster end normalt. Sommerjazz-festivalen i Aarhus er et rigtig godt eksempel på et arrangement, der blev tvunget til at gentænke sit traditionelle format. Udover indendørs koncerter med ‘corona-sikrede’ pladser var der også udendørs arrangementer med et begrænset antal pladser. Festivalen var imidlertid mindre i år, også fordi internationale kunstnere ikke kunne rejse til Danmark.

Et andet eksempel er Also-festivalen i Storbritannien, som plejer at byde 2000 gæster velkommen til blandt andet musik, prøvesmagninger, poesi, tømmerflådebygning, forelæsninger, yoga og sankning. I 2020 var kun 600 gæster til stede, og festivalen – som er blevet døbt Storbritanniens ”første corona-sikre festival” – indførte en række forskellige tiltag for at mindske smitterisikoen.

Afstand var et helt afgørende led i corona-sikringen: alle telte og campingvogne var placeret mindst 10 m fra hinanden. Også de gældende anbefalinger om at holde 2 meters afstand blev opretholdt. For at sikre begrænset fysisk kontakt kunne hver gruppe leje et privat campingtoilet til deres ”covid-boble”, og der var ingen fælles brusefaciliteter og ingen overdækkede dansegulve. Herudover gennemsyrede hensynet til smitterisiko de mindste detaljer: festivalens armbånd var for eksempel blevet pakket ind i kuverter mindst tre dage i forvejen for at forebygge smitte, og alle mikrofoner havde engangsbetræk, der blev skiftet mellem de enkelte sets.

I et interview med The Guardian har festivalens koordinatorer forklaret, at deres omstilling til småskala-event først betød en pause i forberedelserne i foråret og derefter en tilpasning af planer i lyset af pandemiens udvikling og myndighedernes krav i forhold til hygiejne og sikkerhed. Festivalen var en stor succes og billetter til næstes års festival er allerede sat til salg, mens koordinatorerne planlægger et gratis seminar for andre festivaler for at dele erfaringer og nye erkendelser.

En anden måde at håndtere nye forsamlingskrav på er at afvikle flere mindre arrangementer i stedet for at holde ét stort. Et godt eksempel er Grøn Koncert, der årligt turnerer Danmark rundt med en serie store arrangementer. Her betød corona en komplet transformering af konceptet til Grønnere Grøn fra få, store plænekoncerter til 100 mindre havefester. Koncerterne, der ifølge arrangørerne kunne foregå ”hjemme i haven, på altanen, på husbåden eller i kolonihavehuset”, blev afholdt samme dag og sendt i TV og radio.

En tydelig konklusion fra 2020 er, at nedskalering er mest udfordrende for festivaler og events med store budgetter og deltagere fra hele verden. Det er svært at forestille sig, at de store danske festivaler kan afvikles i 2021, hvis ikke vi har en effektiv vaccine. Sommeren 2020 har imidlertid vist, at mindre – og mere fleksible – events og festivaler med nye formater kan finde sted trods de mange restriktioner, som covid-19 har medført. Og at de har deres egen charme.

Online – tæt på?

En anden tilgang til afvikling af festivaler og events har været at kombinere eller helt flytte aktiviteterne over på andre medier, enten de traditionelle platforme TV og radio, for eksempel gennem ”festivalradio”, eller på digitale festivalpladser, for eksempel gennem Zoom. Det digitale alternativ giver festivalerne mulighed for at holde kontakt med deres gæster, selv om festivalen ikke kan afvikles fysisk.

Digitale alternativer inkluderer både live-arrangementer og ”best of”-formater, hvor ikoniske performances fra tidligere festivaler er blevet udsendt. Montreux Jazz Festivalen brugte YouTube til at sende én ikonisk koncert om dagen i 16 dage som en del af deres 54th summer of music. En blanding af arkivoptagelser flettet sammen med live-interviews og ekstra online-indhold har kendetegnet mange digitale festivaler. Et godt eksempel fra en helt anden musikalsk tradition er European Metal Festivals Alliance 2020, et samarbejde mellem tretten af Europas førende metal musikfestivaler. Her blev alle festivalers bedste performances samlet og krydret med interviews med musikere. Metalfans kunne også købe t-shirts og andet merchandise ud over billetten, der gav adgang til en virtuel rock-arena i 48 timer.

Andre festivaler har kombineret fysiske og digitale oplevelser på forskellige måder. Copenhagen Pride har fx benyttet sig af hybride formater med online talks og indslag, dog formidlet på skærme rundt omkring i byen og i forbindelse med mindre pop-up-arrangementer. Burning Man, der sædvanligvis finder sted i Black Rock Desert i Nevada, engagerede sine mange fans gennem en række workshops, fundraising og artikler på Medium. Festivalen endte med en såkaldt Burn Night, hvor fans fra hele verden byggede og brændte deres egne træmænd ned og uploadede videodokumentation til arrangementets hjemmeside.

En ny økonomisk virkelighed?

Nedskalerede og digitale festivaler har været en kreativ måde at støtte musikere og andre kunstnere økonomisk under pandemien. Der er imidlertid stor usikkerhed omkring den økonomiske bæredygtighed af disse nye forretningsmodeller. Som vi også tidligere har kigget på inden for restaurationsområdet, gør afstands- og spredningskrav det svært eller ligefrem umuligt at ”fylde dansegulvet”. Det udfordrer muligheden for at tjene penge på de nedskalerede events på grund af mindre volumen (færre mennesker på mere plads), flere fordyrende processer og grej (sprit, afmærkning, ekstra ansatte…) eller måske et fuldstændigt skift til digitale platforme, hvor mersalg begrænses eller måske helt forsvinder.

Flere festivaler og events, såsom Copenhagen Pride, har opereret med salg af støttearmbånd eller donationsmodeller. Den berømte Edinburgh Fringe Festival har samarbejdet med Crowdfunder for at indsamle penge til hårdtpressede kunstnere. Deres FringeMakers-platform gav publikum mulighed for at donere penge til kunstnere, som så kunne betale tilbage ved at tilbyde præmier såsom live-streamede udstillinger, eksklusivt indhold og merchandise.

For publikum, som savner en ”rigtig” festival oplevelse, og for festivalarrangører, som gerne vil i gang med planlægningen af 2021, bliver det interessant at følge resultaterne af ”corona-koncerten” i Leipzig: Her undersøger forskere tilskuernes bevægelsesmønstre og derfor mulig spredning af covid-19 under koncerter ved hjælp af frivillige koncertgængere udstyret med GPS-trackers og hænder skyllet i fluorescerende håndsprit.

Takeaways

Pandemien rammer festivaler og events hårdt, men den har også givet anledning til kreativitet og innovation. Dette er meget tydeligt i forbindelse med de festivaler, der er blevet gennemført under hensyntagen til corona-restriktioner om social afstand og hygiejne – og nogle af de nye tilgange kan meget vel vise sig at være bæredygtige også i fremtiden, fordi de skaber ny værdi for deltagerne i eventen.

Festivaler har primært håndteret myndighedernes krav om social distance gennem

  • nedskalering, hvor store arrangementer gennemføres som små og nærværende events
  • digitalisering, hvor fysiske events gennemføres online med digitalt nærvær og interaktion

 

Begge modeller har indlysende økonomiske udfordringer:

  • nedskalering betyder, at der er færre deltagere til at betale for den nye, nedskalerede fysiske festivaloplevelse, som skal iscenesættes som mere intens, nærværende og bæredygtig. Derfor må den enkelte festivals koncept nytænkes, så der kan skabes balance mellem udgifter til kunstnere og infrastruktur og de oplevelser, som tilbydes deltagerne.
  • digitalisering af festivaloplevelser begrænser mulighederne for mersalg af ikke mindst mad og drikke. Samtidig konkurreres der med selvbestaltede gratis YouTube-aftener med vennerne, og den digitale festival skal derfor tilbyde noget ekstra, som deltagerne er villige til at betale for i form af eksklusive oplevelser, herunder muligheder for interaktion med andre deltagere eller kunstnerne.

Det er imidlertid også klart, at begge modeller indebærer en nytænkning i forhold til den nuværende festivalmodel med store og langvarige fysiske events:

  • små og smukke events kan udvikles som supplement til de traditionelle store festivaler
  • digitale festivaloplevelser kan i stigende grad bruges som et ekstra tilbud om deltagelse og meromsætning i forbindelse med fysiske events