Hotel i byen

Forsamlingshotellet - Hvad corona (måske) kan lære os om fremtidens nye hotel

Foto: Shutterstock

I dette indlæg ser vi nærmere på, hvordan det drastiske fald i hotelovernatninger har tvunget hoteller til at tænke nyt. På baggrund af en række eksempler fra ind- og udland diskuterer vi perspektiverne i ”forsamlingshotellet” - fremtidens hotel, der vil være mere end en turistcontainer.

Af Carina Ren & Elsbeth Bembom, Aalborg Universitet

I modsætning til de danske kystdestinationer, hvor sidste år i nogle tilfælde var rekordår, oplevede særligt København et styrtdyk i besøgende og indtjening i sommeren 2020. Vi var derfor mange, der allerede dér tænkte, at storbyturismen havde lagt det værste bag sig. Imidlertid så mange hoteller igen i 2021 ind i en om mulig endnu mere dyster sommer. På trods af en sommerpakke med særligt fokus på storbyturisme kunne flere medier allerede ved sommerens start berette om sløje bookingtal: fra 50% færre overnatninger i 2020 i forhold til 2019 til 85% færre bookinger i 2021 i forhold til 2019. Dog viser nye tal fra HORESTA en øget – men stadig lav – belægning på 30% af de københavnske hoteller i juni 2021, mod 15% i 2020.

Hvor et stigende besøgstal fra danskerne sidste år formåede at redde stumperne af sæsonen for storbyturismen, ser det ikke ud til at blive tilfældet i år, hvor danskerne igen søger ud til kyster og sommerhuse og i stigende grad også uden for Danmarks grænser. I kombination med skærpede indrejsekrav for udenlandske turister er der således udsigt til en særlig bitter sommercocktail for storbydestinationerne og deres hoteller.

Boom i storbyhoteller

I en årrække havde væksten i dansk storbyturisme ellers været ubrudt med 74 procent flere turister i København i 2020 i forhold til 2010. Værelseskapaciteten i København er således vokset med 20 procent fra 2012 til 2016, og i 2018 blev åbningen af 10.000 nye hotelværelser annonceret. I tiden op til corona var det stærkt stigende antal hotelværelser og korttidsudlejede boliger i særligt Indre København genstand for stigende kritik.

I et indlæg i Altinget fra maj 2020 udtrykte foreningen Historiske Huse bekymring for konverteringen af historiske bygninger i det centrale København til hoteller, men også for afledt trængsel og et ændret butiksliv med flere luksus- og souvenirforretninger. I lyset af at cirka 87 procent af turisterne holder sig i Indre By, opfordrede Historiske Huse til at se krisen som “en enestående mulighed for at gentænke tingene i København og i resten af landet”.

Nedlukningen og den fortsatte opbremsning af hotelovernatninger indskriver sig i en voksende udfordring for turismeerhvervet også i andre europæiske storbyer, hvor flere lokale beboere og organisationer har opfordret til forandring. Hvordan, har flere spurgt, kan hotellet blive noget ikke kun for turister, men også i endnu højere grad for lokalbefolkningen? Ved at undersøge måderne, hvorpå hoteller blev brugt under pandemien, kan vi måske også få svar på, hvor hotellerne bevæger sig hen for fremtiden. I dette bredere perspektiv er det derfor interessant at se nærmere på, hvilke innovationer corona har bragt med sig på hotelområdet, og hvorledes disse forandringer fremadrettet kan bidrage til at styrke relationen til lokalområder og byens aktører.

Hotelinnovation

Mange af fornyelserne, som man har kunne iagttage på hotelområdet over sommeren, har ikke overraskende handlet om forhøjet hygiejnestandard, afstand og ændringer i booking- og afbestillingspolitikker (Shin & Kang, 2020). På et mere grundlæggende niveau ser vi dog også ændringer, der mere radikalt afprøver nye funktioner for hotellet som fysisk og social infrastruktur.

Med coronakrisen som bagtæppe kan man opdele innovationerne i tre overordnede kategorier kendetegnet ved nye funktioner og nye roller for hotellet. På baggrund af disse udkrystalliserer der sig et ”forsamlingshotel”, der bygger på og videreudvikler tendenser allerede før corona om til at vende bygningen og dets services og oplevelser ud mod byen. Lad os først dykke ned i de enkelte områder.

Hotellet skaber afstand

Den mest markante måde, hvorpå vi hurtigt så storbyhoteller omstille sig efter nedlukningen, hvor tusinder af værelser stod tomme, var ved at påtage sig en rolle i forhold til nye krav om afstand under sygdom, ofte i byer hvor afstand mellem familiemedlemmer eller bofæller ikke lod sig gøre. Vi så derfor flere eksempler på karantænehoteller. Også på andre områder bidrog de ledige lokaler til at opretholde mere afstand, blandt andet på restaurationsområdet, hvor værelser blev omdannet til private dining-rum. Andre måder at servere mad på under pandemien, som for eksempel pop-up, pop-ind og pop-ud, undersøgte vi her.

På markedsføringsområdet dirigerede mange storbyhoteller deres produkter mod kortrejste gæster, såsom lokale eller beboere i nærområder, der ikke var ramt af rejserestriktioner. Produkterne var typisk skræddersyede, korte kom-væk-fra-hverdagen-tilbud rettet mod familier, par eller venner og ofte kombineret med klækkelige rabatter.

Arbejdet rykker ind på hotellet

I en anden innovationskategori så vi storbyhotellet rette sig mod en velkendt gruppe besøgende, nemlig forretningsfolk. Ikke den sædvanlige rejsende af slagsen, men som midlertidig afsondret fra kontoret og måske endda belejret af zoomende partnere, pladskrævende bofæller eller opmærksomhedshungrende børn. Arbejdshotellet tilbød disse trængte erhvervsfolks lejlighed til at få ro eller afholde møder. Et eksempel fra Amsterdam er koncepthotellet Zoku, der i august 2020 opererede med 80% belægning - næsten samme niveau som før corona herhjemme.

Også hele virksomheder, hvor folk måske sad tæt eller i åbne kontorlokaler, benyttede sig under corona af arbejdshoteller til at opretholde den nødvendige afstand eller afvikle møder under trygge og hygiejniske forhold.

Hotellets nye gæster

Under corona så vi, at tomme byhoteller åbnede op som midlertidige boliger for lokalområdet. Udover at tilbyde midlertidigt ophold for nytilflyttede studerende på jagt efter den gode studiebolig har nogle hoteller også åbnet deres døre til midlertidig boligløse. Eksempler inkluderer folk, der renoverede deres lejligheder - hvilket mange gjorde under corona - eller stod uden bolig som følge af skilsmisser og overgangsperioder mellem boligskift.

Andre eksempler viser, hvordan hoteller har tilbudt tomme værelser som husly for dem, der måske endnu mere har brug for et sted at bo. Et strandhotel på de Kanariske Øer blev forvandlet til et hjem for immigranter og asylansøgere, hvor lokale myndigheder betalte hotellerne for at huse nogle af øens mange migranter. Ligeledes åbnede et hollandsk hotel i Groningen sig for hjemløse, der betalte samme pris som på hjemløseherberg.

Forsamlingshotellet - nye hotelformater på tværs af hverdag og turisme

Ved at tilbyde værelser til en reduceret pris men af længere varighed, har hoteller således kunne skabe en indkomst og et liv tilbage i virksomheden fra nye kunder, der i højere grad bruger hotellet som del af deres hverdag. Disse nye måder at benytte hoteller på indskriver sig i en igangværende diskussion om behovet for at ændre og udvide måderne, hvorpå turismens og dens infrastruktur indvirker på byen og dens indbyggere. For hotellet indebærer det at undersøge, hvorledes hotellet kan være andet og mere end blot ”turistcontainer”, altså opbevaring af turister, som vi kender det fra Zleep og CabInn.

Hvis vi skruer tilbage i tiden, spillede hoteller og kroer en langt mere aktiv og integreret rolle lokalt. Tidligere, særligt i landdistrikterne, havde hoteller en bredere social funktion: som et spisested, som beværtning, som mødested og festlokale. Denne rolle kunne også fremhæves og styrkes i nutidens lokalsamfund. Under corona, men også som følge af presset på, hvad nogle har anset som pladskrævende, men ekskluderende hotellernes, ser vi igen, at visse hoteller i stigende grad ”kobler sig på” det lokale.

På hoteller som disse knyttes en lang række funktioner og aktiviteter på kryds og tværs. Et eksempel er Hotel Kanalhuset med dets 14 ny hotellejligheder. Der er fællesspisning og hyggelige stuer, hvor man kan holde sit arbejdsmøde, men også til folk der midlertidigt mangler et sted at bo. Ifølge ejer Lennart Lajboschitz er stedet ikke kun et hotel, men “et hus, der dagen lang summer af liv – fra hotellets gæster til lokale, der kommer forbi for at drikke kaffe, dyrke yoga, tegne croquis eller noget helt fjerde”. I markedsføringen er hotellet rettet mod “Kort sagt alle, som ikke kan bære tanken om at bo på hotel, men ønsker at finde hjemlige rammer og blive en integreret del af livet i byen under deres ophold.”

Corona og de innovationer, der er opstået som følge af nedlukningen, er ikke kun løsningen på en midlertidig udfordring. Det er også eksempler på, hvorledes storbyhotellet - eller måske hoteller mere generelt? - kan gentænke deres rolle og funktioner som andet og mere end turistcontainere. Både til fordel for en mere robust og flerstrenget indtjeningsprofil og for lokalsamfundet.

Takeaways

  • Hotelindustrien har været hårdt ramt af manglende gæster som en konsekvens af covid-19-pandemien. I de danske storbyer har hotelværelser stået tomme, da danske turister har prioriteret kysten og natur i deres ferier, og udenlandske turister har haft begrænset indrejse og rejselyst.
  • Dog har vi kunnet se en række innovationer blandt storbyhoteller for at få liv tilbage på hotellet, som kan blive kategoriseret som følgende:
    • Afstandsrelaterede: Storbyhoteller omstillede sig ved at spille ind i behovet om at skabe mere plads. De har fungeret som karantænehotel for mennesker, der skulle isolere sig under sygdom, og ved at bruge værelser til private dining.
    • Arbejdsrelaterede: En anden ny måde at bruge storbyhotellerne på var som kontorplads, hvor man kunne leje hotelværelser og lejligheder for at erstatte hjemmekontoret
    • Samfundsrelaterede: Storbyhoteller har budt lokalsamfundet velkommen både staycation-gæster eller midlertidige boligløse (studerende, forskere, ex-pats, men også hjemløse og migranter).
  • En lang række cases viser, hvorledes nogle storbyhoteller under corona har omstillet sig til forsamlingshoteller, hvor hotellet i højere grad indgik i byens og de lokales hverdag. Dette kontrasteres til storbyhoteller som turistcontainere.
  • Ideen om ”forsamlingshotellet” er forbundet med en tendens - og et stigende krav - fra før pandemien om i højere grad at inkludere hotellet som del af byens hverdagsliv.