Vestkysten

Wayfinding på Vestkysten

I forlængelse af 'Udviklingsplan for Vestkysten' og indsatsen 'En samlet destination' arbejdes med wayfinding langs kysten. Projektet har for mål at udvikle et visionært, nytænkende koncept og inspirere til nye oplevelser ved Vestkysten.

Wayfinding er meget mere end bare vejvisning fra A til B. En kreativ idé og det helt rigtige koncept kan åbne for nye, stærke oplevelser af et særligt sted som Vestkysten – både ved hjælp af fælles design, fysiske tiltag i landskabet og i byerne samt digitale virkemidler. Wayfinding på Vestkysten skal derfor være med til at realisere ambitionerne i Udviklingsplan for Vestkysten under indsatsen 'En samlet destination'. 

I samarbejde med Realdania, og som led i deres indsats Vestkysten viser Vejen, har tværfaglige teams budt ind på opgaven om at nytænke wayfinding ved den danske Vestkyst. 

Teamet, der er udvalgt til at arbejde videre med et samlet koncept for wayfinding på Vestkysten, er Le Bureau, STED, Peter Svarre, Studio Leh, The Central og Johanne Bugge. 

Til sammen har de kompetencer inden for blandt andet grafisk design, landskabsdesign, digital kommunikation og oplevelsesøkonomi. Teamet vil i løbet af sommeren 2020 teste og evaluere deres bud på wayfinding – blandt andet ved at opsætte enkelte elementer på udvalgte steder i landskabet og i byerne. Et færdigt koncept vil være klar i slutningen af 2020. 

Der arbejdes med wayfinding i tre spor: et vejvisningsspor, et objektspor og et digitalt spor. Hvor vejvisning handler om den konkrete on-site guidning af de besøgende fra sted til sted, skal objektsporet formidle den unikke vestkystoplevelse med udgangspunkt i Vestkystens brand- og kernefortælling. Det digitale spor skal støtte op om de to fysiske spor og skal med andre ord ses som et ekstra middel, der kan hjælpe målgrupperne med at orientere sig på Vestkysten

Formålet med et samlet koncept for wayfinding er at binde kysten sammen, skabe genkendelighed og inspirere besøgende og beboere til at flytte sig både op og ned langs kysten, ind i landskabet og mellem kystbyerne.

Læs konkurrenceprogrammet for Wayfinding på Vestkysten
Download pdf

Konkurrenceprogram - Wayfinding på Vestkysten

pdf / 12.8 MB

Maria Aaen
Vil du vide mere?

Seniorkonsulent, sekretariatsleder i Partnerskab for Vestkystturisme

maa@kystognaturturisme.dk

Mobil:+45 24 89 58 78