Måske har du allerede en idé om dine gæsters tilfredshed, men ikke på et evidensbaseret grundlag? Måske har du brug for en opdatering på tidligere års analyser? Dansk Kyst- og Naturturisme gennemfører i 2019 analyse af gæsternes tilfredshed med danske feriesteder – og du kan allerede nu lægge billet ind på at deltage med dit feriested.

At gæsterne er tilfredse med alt fra service og overnatning til udendørsfaciliter og oplevelser, har stor betydning for, om de besøger feriestedet igen – og ikke mindst om de anbefaler feriestedet til familie, venner og bekendte. Derfor gennemfører Dansk Kyst- og Naturturisme i 2019 en analyse af gæsternes tilfredshed. Analysen giver et dybdegående indblik i, hvilke parametre der skal sættes ind på, hvis feriestedet skal forbedre tilfredsheden hos sine gæster.

Analysen vil blive foretaget efter samme grundskabelon som tidligere år. Det vil derfor være muligt for feriesteder, der før har deltaget, at sammenligne resultater og undersøge, hvordan udviklingen har været.

Interviewene indsamles i hele juli og august med rapportering af analysens resultater i løbet af efteråret 2019.

Ønsker du at høre mere om analysen eller tilmelde dig allerede nu, kan du kontakte:

Henriette sort hvid.png (1)

Henriette Mølgaard Hansen

Udviklingskonsulent

hmh@kystognaturturisme.dk

+45 2859 3937

Find Henriette på LinkedIn

jacob sort hvid.png (1)

Jacob R. Kirkegaard Larsen

Souschef for Strategi og udvikling

jkl@kystognaturturisme.dk

+45 5168 5345

Find Jakob på LinkedIn