Bliv klogere på Special Interest Tourism (SIT), når der afholdes EXIT-konference i det dansk-tyske projekt REACT. Konferencen afholdes torsdag den 15. november 2018 og byder på spændende oplæg om markedsføring, forretnings- og produktudvikling samt innovation inden for den globale turisme.

Tre års intensivt samarbejde på tværs af den dansk-tyske grænse er ved at være ved vejs ende. Derfor inviterer de 12 danske og tyske partnere bag det interregionale projekt REACT (REsort for Active Coastal Tourism) til EXIT-konference, hvor de vigtigste læringspunkter og resultater fra projektet vil være på dagsordenen.

Konferencen vil blandt andet byde på oplæg om, hvordan man tiltrækker målgruppen for Special Interest Tourism, og hvordan man produktudvikler til målgruppen. Derudover vil deltagerne få indblik i erfaringer og best practice fra projektets arbejde med forretnings- og produktudvikling.

Information og tilmelding

  • Tid: Torsdag den 15. november 2018 kl. 10.00 – 15.30
  • Sted: Scandic Hotel Sønderborg, Ellegårdsvej 27, 6400 Sønderborg
  • Pris: Det er gratis at deltage, men der opkræves et no-show-gebyr på 300 kr. ved afbud senere end 48 timer før konferencen
  • Frist: 1. november 2018
  • Læs mere her
  • Tilmeld dig her

Målet med projektet har været at skabe Nordens bedste resort for moderne, aktiv kystferie. Med fokus på Special Interest Tourism har partnerne arbejdet med markedsføring og forretnings- og produktudvikling inden for temaerne vandring, cykling, lystfiskeri, vandsport og strand.

Dansk Kyst- og Naturturisme er projektpartner i REACT med ansvaret for forretningsudvikling, værdikædeinnovation samt deling af viden mellem projektpartnerne.

REACT er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU).