En ny hjemmeside skal gøre det nemmere for turister at opleve de mange turistmål på Sjælland med offentlig transport. Hjemmesiden lanceres af Din Offentlige Transport (DOT) i samarbejde med Wonderful Copenhagen, Visit Nordsjælland og Dansk Kyst- og Naturturisme.

I februar sidste år offentliggjorde Erhvervsministeriet og Det Nationale Turistforum en rapport, der blandt andet pegede på behovet for et tættere samarbejde om turisternes anvendelse af kollektiv transport. Det har Din Offentlige Transport (DOT) fulgt op på i samarbejde med Wonderful Copenhagen, Visit Nordsjælland og Dansk Kyst- og Naturturisme.

Med en ny hjemmeside bliver det nu nemmere at besøge Sjællands attraktioner med offentlig transport. Foto: Kim Wyon

Med en ny hjemmeside bliver det nu nemmere at besøge Sjællands attraktioner med offentlig transport. Foto: Kim Wyon

Med en ny hjemmeside, publictransport.dk, bliver det nu nemmere for turisterne at rejse med bus, tog og metro. På hjemmesiden, der både er på engelsk og dansk, kan turisterne få information om det kollektive transportsystem på Sjælland, hjælp til wayfinding på store skiftesteder som Københavns Lufthavn, Hovedbanegården og Nørreport og samtidig få inspiration til en række oplevelser, der er værd at rejse efter – også uden for Storkøbenhavn. I første omgang omfatter sitet oplevelser i zonerne 1-99 på Sjælland herunder Stevns Klint, Lejre og de mange kulturattraktioner i Nordsjælland.

DOT’s bestyrelsesformand, Camilla Struckmann, glæder sig over samarbejdet med turistorganisationerne om det nye site.

”Vi er i DOT glade for samarbejdet med turistorganisationerne. Begge parter har bidraget med dét, vi er bedst til: Turistorganisationerne med oplevelser og DOT med kollektiv transport. Og vi har kunnet lære meget af det samarbejde. Nu bliver det spændende at se, hvordan turisterne bruger sitet,” siger hun.

Dansk Kyst- og Naturturisme glæder sig også til at forsætte samarbejdet og bygge videre på sitet.

”Turismen er i vækst både globalt og i Danmark, og det er vigtigt, at vi lykkes med at gøre det nemt for turisterne at besøge de mange attraktioner og spændende steder – også med kollektiv transport. Sammenhængskraften mellem land og storby styrkes, og det lokale erhvervsliv vil få flere besøgende gæster. Vi har nu fået skabt et spændende samarbejde, og vi glæder os til at bygge videre på Sjællands turismepotentiale som en mere sammenhængende destination,” siger Jens Hausted fra Dansk Kyst- og Naturturisme.

Visit Nordsjælland er meget tilfredse med, at flere oplagte turistmål også i Nordsjælland fremhæves som inspiration til turisterne på publictransport.dk.

”Nem adgang til bus, tog og metro kombineret med god inspiration til at komme rundt på Sjælland bidrager til at give turisterne et bedre ophold. Og tilfredse turister er mere tilbøjelige til at forlænge deres ophold og vende retur en anden gang”, siger direktør Annette Sørensen fra Visit Nordsjælland.

Vil du høre mere om samarbejdet? Kontakt:

Claudia - SH.jpg

Claudia Rota Andersen

Projektchef

cra@kystognaturturisme.dk

+45 2818 1016

Find Claudia på LinkedIn