I løbet af september er både Partnerskab for Østersøturisme og Partnerskab for Vestkystturisme blevet stiftet. Begge bestyrelser er sammensat, og medlemmerne er skrevet op. Nu begynder arbejdet med at styrke kyst- og naturturismen i Danmark.

Partnerskab for Østersøturisme og Partnerskab for Vestkystturisme er stiftet og klar til at skabe vækst inden for kyst- og naturturismen i Danmark. Foto: VisitFyn

Partnerskab for Østersøturisme og Partnerskab for Vestkystturisme er stiftet og klar til at skabe vækst inden for kyst- og naturturismen i Danmark. Foto: VisitFyn

Torsdag den 17. september 2015 blev Partnerskab for Østersøturisme stiftet med stor opbakning. Partnerskab for Vestkystturisme blev stiftet tidligere på måneden, og nu begynder arbejdet for begge partnerskaber for alvor. De to partnerskaber vil hver især gerne sætte konkrete tiltag i gang hurtigst muligt, så de kan skabe vækst i kyst- og naturturismen i hver sin del af Danmark.

”Vi er meget begejstrede for den store opbakning, som hvert partnerskab har fået. Vi har allerede været i gang med forarbejdet længe, og nu glæder vi os til at se, hvor det bliver taget hen. Hvad tiltagene helt konkret bliver, afgør medlemmer sammen med bestyrelsen, for det er dem, der skal drive det og lægge arbejdskræfter i det,” fortæller Lykke Nielsen Høj, som er sekretariatsleder for begge partnerskaber.

Dansk Kyst- og Naturturisme stiller sekretariat til rådighed for de to partnerskaber. Partnerskab for Vestkystturisme har kontor i Hvide Sande, og Partnerskab for Østersøturisme har kontor i Vordingborg. Medlemmerne skal ikke betale kontingent, men det forventes, at de bruger ressourcer i form af arbejdstimer og medfinansiering af aktiviteter.

Bestyrelsen i Partnerskab for Vestkystturisme

  • Erik Buhl (formand), borgmester, Varde Kommune
  • Iver Enevoldsen, borgmester, Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Morgens Gade, borgmester, Jammerbugt Kommune
  • Henrik Höhrmann, bestyrelsesformand, Dansk Kyst- og Naturturisme
  • Stephanie Lose, regionsrådsformand, Region Syddanmark
  • René Zeeberg, turistdirektør, Turisthus Nord
  • Jan Brusgaard, indehaver, Feriepartner Thy
  • Ingeborg Svennevig, museumsdirektør, Hjerl Hede
  • Peter Petersen, indehaver og ejer, Hjerting Badehotel

Bestyrelsen i Partnerskab for Østersøturisme

  • Mogens Haugaard Nielsen (formand), borgmester, Stevns Kommune
  • Christian Thygesen, borgmester, Faaborg-Midtfyn Kommune
  • Kim Valentin, borgmester, Gribskov Kommune
  • Winni Grosbøll, borgmester, Bornholms Regionskommune
  • Bo Libergren, regionsrådsmedlem, Region Syddanmark
  • Jane Strange Nielsen, direktør, Sørup Herregaard
  • Annette Sørensen (konstitueret), direktør, VisitNordsjælland
  • Henrik Höhrmann, bestyrelsesformand, Dansk Kyst- og Naturturisme
  • Henrik Neelmeyer, direktør, Egeskov Slot
  • Hans Jørgen Olsen, turistchef, VisitOdsherred
  • Pernille Kofod Lydolph, direktør, Destination Bornholm

Indmeldelse i partnerskaberne

Indmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til sekretariatet ("Att. Formanden"). Den skriftlige henvendelse sendes på mail til: