Den første audition i TourismX blev afholdt torsdag i sidste uge på Tirpitz i Blåvand, og siden har auditions i henholdsvis Ree Park på Djursland og Musikkens Hus i Aalborg fulgt trop. De tre første auditions har budt på mange spændende, innovative løsninger til turismen.

Flere end 40 virksomheder har de sidste par uger pitchet innovative ideer til turismen over for et dommerpanel. Ideerne har på de tre auditions lydt på alt fra tracking af turistens bevægemønster til nytænkning af madoplevelser på Djursland.

Se tv-indslag fra audition i Musikkens Hus

Den første audition i TourismX blev afholdt på Tirpitz i Blåvand torsdag i sidste uge.

Den første audition i TourismX blev afholdt på Tirpitz i Blåvand torsdag i sidste uge.

De bedste ideer vil blive udvalgt til et videre forløb med faglig sparring og en økonomisk håndsrækning. Målet er at skabe de bedst mulige rammer for, at virksomhederne kan videreudvikle idéer og produkter til færdige koncepter eller prototyper.

”Vi er meget tilfredse med, hvordan de første tre auditions har forløbet. Deltagerne har været forberedte helt ud til fingerspidserne, og mange virkelig gode ideer er kommet på banen. Jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvordan de udvalgte ideer vil forme sig i de videre forløb,” siger Heidi Dahl Larsen, projektleder på TourismX og udviklingskonsulent i Dansk Kyst- og Naturturisme.

Læs mere om TourismX

Fakta om TourismX

  • TourismX-projektet gennemføres i et partnerskab mellem Dansk Kyst- og Naturturisme og Wonderful Copenhagen
  • Den samlede projektsum er 20 millioner kroner baseret på medfinansiering fra EU, de fem regioner samt privat medfinansiering
  • Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet er videnspartnere i projektet

VIl du høre mere om TourismX? Kontakt:

Heidi - SH.jpg

Heidi K. Dahl Larsen

Udviklingskonsulent

hda@kystognaturturisme.dk

+45 2643 0220

Find Heidi på LinkedIn