Når turister fra ind- og udland i de næste par måneder indtager ferielandet, skal de have en fantastisk oplevelse. En række turismevirksomheder har derfor forud for sæsonstart været på kursus i ’det gode værtskab’.

ARoS Aarhus Kunstmuseum, Nordsøen Oceanarium og en gruppe af turismevirksomheder i Skagen er blandt nogle af de virksomheder, der har været på kursus i service og værtskab før sommeren. Målet er at give turisterne den bedst tænkelige service, så de får lyst til at komme tilbage og ikke mindst til at anbefale feriesteder og oplevelser til venner og bekendte.

Skagen vil fortsat have den bedste turismeservice

I Skagen gennemføres kursusforløbet i samarbejde med Turisthus Nord og UCN Act2Learn. Feriestedet lå nummer ét på den gennemsnitlige tilfredshed i Dansk Kyst- og Naturturismes tilfredshedsanalyse fra 2017, og den placering vil de gerne beholde.

Kursusforløbet med ARoS havde fokus på at sikre en sammenhængende gæsteoplevelse på tværs af hele museet - fra butik til udstilling. Foto: VIA

Kursusforløbet med ARoS havde fokus på at sikre en sammenhængende gæsteoplevelse på tværs af hele museet - fra butik til udstilling. Foto: VIA

”Hvis vi fortsat skal kunne tiltrække turister til Nordjylland, så skal vi være helt skarpe på alle konkurrenceparametre – det er ikke nok fx ”kun” at have en smuk strand og nogle gode restauranter – det er hele bredden i oplevelsen, der skal være helt i top, siger Rene Zeeberg, som er direktør i Turisthus Nord, og fortsætter:

”Vi ved, at noget af det, der især driver anbefalingsvilligheden, er service fra personale, som er en del af modtagelsen på et feriested. Derfor arbejder vi intenst lige nu med nogle kursusforløb, hvor vi netop sætter fokus på dette. Det er simpelthen en del af indsatsen for at sikre den gode gæsteoplevelse hele vejen rundt.”

Nordsøen investerer både i sæsonansatte og fastansatte

Hos Nordsøen Oceanariet har alle medarbejdere været på skolebænken forud for sæsonstart.

”Gæsternes oplevelse af Nordsøen Oceanarium påvirkes af to ting: naturligvis at vi har et interessant produkt, men vores værtskab er også afgørende. Fra gæsterne møder os ved billetsalget, til de går gennem vores butik, skal de møde et oplagt og venligt personale. Derfor er det også vigtigt for os at investere i den form for oplæring af vores personale – både fastansatte og sæsonansatte,” siger Karl Henrik Laursen, direktør i Nordsøen Oceanarium.

ARoS styrker den samlede gæsteoplevelse

På ARoS har udfordringen ligeledes været at give gæsterne den samme serviceoplevelse gennem hele museet. Museet har nemlig mange medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og mange medarbejdere, der arbejder få timer.

Kursusforløbet er udarbejdet i et samarbejde mellem VIA Efter- og Videreuddannelse, Erhvervsakademi Aarhus og Dansk Kyst- og Naturturisme, og fokus var på at sikre en god samlet gæsteoplevelse.

Skal din virksomhed have større del i turismevæksten?

I Danmark omsætter turismeerhvervet for 108,1 mia. kr. og er et meget vigtigt væksterhverv. Vi vil gerne hjælpe din virksomhed med at få større del i væksten.

Derfor tilbyder vi dig at komme på kursus i netop det, der kan styrke din turismevirksomhed.

Det kunne fx være i værtskab, digital marketing, mersalg, forretningsudvikling eller ledelse. Det er gratis at deltage – du skal blot bidrage med din tid.

Læs mere på www.dansketurismekompetencer.dk

”Uddannelsesinstitutionerne var gode til at omsætte vores vision konkret i undervisningen. Forløbet har i indhold og undervisning bidraget til at styrke samarbejdet på tværs i huset. For os handler værtskabet om den ARoS-oplevelse, vores gæster tager med sig herfra. Vi er blevet klogere på hinandens opgaver og ansvar, og hvad vi kan hjælpe hinanden med,” siger Rikke Stengaard, HR-chef på ARoS.

Læs mere om kursusforløbet på ARoS

Fakta om Danske Turismekompetencer

Danske Turismekompetencer er et tværregionalt kompetenceudviklingsprojekt, der skal sikre de danske turismevirksomheder de bedste muligheder for at tage del i turismevæksten. Projektet er EU-socialfondsfinansieret, og kurserne gennemføres i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner og destinationer.

Læs mere på www.dansketurismekompetencer.dk

Vil du høre mere om projektet? Kontakt:

Alice - SH.jpg

Alice Bank Danielsen

Projektleder for Danske Turismekompetencer

abd@kystognaturturisme.dk

+45 2643 1411

Find Alice på LinkedIn