Det rekreative cykelknudepunktsnetværk i Holland

Knudepunksbaseret vejvisning opstod i Limburg i Belgien. Systemets ophavsmand, Hugo von Bollen, havde to bevæggrunde til netværket:

1. Bollens kone var træt af, at de på cykelture altid skulle stoppe i kryds for at navigere
2. De afmærkede ruter, der allerede fandtes dengang, gav kun begrænsede muligheder.

Den regionale turistorganisation var i begyndelsen skeptisk, om folk ville cykle efter tal, men netværket blev hurtigt en succes. I dag findes knudepunktsnetværket i hele Flandern.

Kort efter succesen havde vist sig i Limburg, begyndte knudepunktsnetværket at brede sig i Holland. I dag er Holland formentlig det land i verden med det mest komplette netværk.

Det hollandske netværk består af to systemer, som er integreret/synkroniseret i hinanden: Langdistanceruter (LF-ruter) og knudepunkter. LF-ruter er længere A-B eller A-A-ruter, som er kontinuerligt afmærkede og i begge retninger. Der findes i dag 26 LF-ruter, men det er målsætningen at reducere antallet til 10 ikoniske ruter, da 26 ruter er svære at kommunikere, og ikke signalerer at alle 26 ruter er lige ikoniske. Målgruppen for LF-ruter er cykelturister på cykelferier.

Knudepunktsnetværkets ca. 9.000 knudepunkter aktiverer i alt ca. 34.000 km cykelvenlige strækninger i hele Holland. Det skaber et meget tæt netværk af cykelmuligheder, hvor enhver cyklist kan finde lige netop sin passende tur uden at stoppe i hvert kryds, som von Bollen og hustru måtte gøre tidligere. Målgruppen for knudepunktsnetværket er klar: det er primært for cyklister på rekreative dagsture.

Det hollandske cykelnetværk er baseret på en række principper

1. At forbinde turismeområder, rurale områder og bycentre. Bycentrene medtages i planlægningen, da de er centrale i forhold til forbindelser til offentlig transport, og fordi en stor del af målgruppen lever i byerne.
2. Anvendelse af den eksisterende infrastruktur, dvs. eksisterende cykelstier og stille veje.
3. Ikke at skabe de hurtigste ruter, men derimod ruter, som giver mulighed for en god landskabsoplevelse.
4. At skabe god og logisk forbindelse mellem regionale og lokale ruter samt etablerede rutenetværk.
5. At skabe god forbindelse til internationale ruter.
6. At anlægge ruterne så de passerer specielle interessepunkter (fx udsigter, museer, spisesteder og overnatning etc.)

Et særkende ved det hollandske knudepunktssystem er tilstedeværelsen af større informationstavler i stort set alle knudepunkter. Informationstavlerne viser et kortudsnit over det område, man befinder sig i. Imellem knudepunkterne bruges mindre henvisningsskilte, der anviser retningen og "giver besked", når man nærmer sig det næste knudepunkt.

For at undgå, at der vejvises til det samme nummer i flere retninger, nummereres knudepunkterne i sektioner. En anden regel skal sikre, at netværket ikke bliver for fintmasket. Den handler om, at den korteste rundtur (min. tre knudepunkter), man skal kunne lave, er 10 km lang som minimum.