Grøn trepartsaftale kan styrke friluftslivet og landdistrikterne

Stadig flere danskere og turister søger ud i naturen efter ro og nærvær eller sved på panden og fællesskaber. Vandrestier, udsigtspunkter og åbne vidder tiltrækker som aldrig før, og naturen er blevet et vigtigt frirum i en travl hverdag.

Samtidig står Danmark midt i en markant grøn omstilling. Med aftalen om Grøn Trepart åbner der sig en enestående mulighed for at etablere flere og vildere naturområder – områder, der ikke kun skal fremme biodiversitet og sikre rent drikkevand, men som også kan bringe natur og mennesker tættere sammen ved at skabe nye rammer for friluftsliv, lokal udvikling og naturoplevelser i særklasse.

”Med trepartsaftalen står vi over for enorme investeringer i at etablere nye naturområder. Det er investeringer, som vi kan foretage klogt og visionært, så vi sikrer, at vi foruden de nødvendige naturtiltag også skaber adgang til de nye naturområder. Med god planlægning af naturområderne kan det lade sig gøre at balancere både naturhensyn og naturbeskyttelse – og samtidig give adgang til store naturoplevelser,” siger Jens Hausted, direktør hos Dansk Kyst- og Naturturisme.

I inspirationskataloget ’Den grønne trepart og det rekreative potentiale’ har Dansk Kyst- og Naturturisme samlet en række gode eksempler på, hvordan planlægning for rekreativ infrastruktur i naturområder kan balancere naturbenyttelse med naturbeskyttelse.

Kataloget skal tjene som inspiration til kommunerne til at skabe attraktive naturområder ved at tænke rekreative tiltag ind i omlægningsplanerne – til gavn for både lokale borgere og gæster.

Naturadgang har samfundsmæssig værdi

Naturen har en stor rekreativ værdi. En undersøgelse fra Voxmeter i 2024 viste, at fire ud af fem danskere mener, at mindst halvdelen af de 250.000 ha skov, der skal rejses med den grønne trepart, skal være offentligt tilgængelig.

Friluftslivet har med andre ord høj prioritet. Det skyldes blandt andet, at naturen inviterer til fysisk aktivitet og ophold, som kan hjælpe til en sundere hverdag med mere motion, afslapning og mentalt velvære.

Grønne områder bliver desuden brugt som mødesteder for fællesskaber i det fri og er med til at skabe sammenhængskraft i lokalområder og ikke mindst i landdistrikterne. I et bosætnings­perspektiv er adgangen til natur og grønne områder en væsentlig parameter, når mennesker vælger, hvor de gerne vil bo.

”Omlægningen af Danmarks landskaber kan med en prioriteret og strategisk satsning på rekreativ infrastruktur sikre et stærkt fundament for udviklingen i landdistrikterne. Set fra et turismemæssigt perspektiv er der heller ingen tvivl om, at adgangen til naturoplevelser er essentiel for udviklingen af kyst- og naturturismen. Naturen er Danmarks vigtigste rejsemotiv for både danske og udenlandske kyst- og naturturister,” slår Jens Hausted fast.

Genskabt sø er populært udflugtsmål

Efter at have været tørlagt og drænet siden 1800-tallet blev Filsø genoprettet i 2012. I dag danner søen rammen om et rigt naturområde med et mangfoldigt fugleliv, flora og fauna.

Den rekreative infrastruktur i området tæller blandt andet en ellipsebro, der giver mulighed for at opleve søen fra vandet, faciliteter i form af både udendørs og overdækkede borde-bænkesæt, toiletter samt fugletårne og formidlingsplancher.

Området byder desuden på vandreruter, der fører tæt på vandet og ud til fugletårnene, og det er dermed et ideelt sted for naturelskere og dem, der søger ro og naturoplevelser.

”Udover at rekreativ infrastruktur inviterer til ophold og fysisk aktivitet, så understøtter den også vores naturforståelse. Med de rette faciliteter kan man samle brugerne i ankomstpunkter, hvor man kan klæde dem på i forhold til hensigtsmæssig adfærd og stedets særegenhed. Derudover kan man lede brugerne uden om sårbare punkter og iscenesætte særlige naturoplevelser. Det er faciliteterne omkring Filsø et godt eksempel på,” forklarer Jens Hausted.

Udviklingen af bæredygtige rekreative områder med understøttende infrastruktur medvirker altså både til, at sårbare områder skånes, og natur- og biodiversitet kan prioriteres. Samtidig kan den rekreative infrastruktur skabe rammen om fællesskaber og være til gavn for både de naturvante og mindre naturvante – og sikre endnu større forståelse for den natur, vi skal passe på.