Foto af skilt fra Danmarks Rekreative Cykelnet med to cyklister på en allé

Lancering af Danmarks Rekreative Cykelnet

24.4.2026
Foto: Johannes Hansen

Invitation til lancering d. 11. maj 2026, Rudkøbing 

Med det første skilt solidt plantet i jorden på Langeland er Danmarks Rekreative Cykelnet blevet en realitet. Visionen fra 2020 er nu trådt ind i sin mest synlige fase, hvor det digitale netværk bliver til en fysisk virkelighed. 

Udrulningen på Fyn og Øerne sker med støtte fra Nordea-fonden, og færdiggørelsen af Langeland udgør både første etape af dette arbejde og et centralt skridt i realiseringen af Udviklingsplan for Fyn og Øerne.

I anledning af færdigskiltningen af første del af cykelnettet, afholdes en officiel lancering mandag den 11. maj 2026. Lanceringen markerer, hvordan et strategisk projekt er blevet til et konkret netværk af cykelvenlige strækninger, der skal gøre det lettere for både borgere og turister at opleve Danmarks natur og seværdigheder fra cyklen. 

Fra idé og data til skiltet cykelnet

Dagen giver en unik mulighed for at opleve det færdige produkt og få indsigt i processen bag – fra den indledende, datadrevne analyse af 30.000 kilometer vejstrækninger til den afgørende lokale kvalificering, og ikke mindst erfaringer fra realiseringen på Fyn og Øerne. 

Program: 11. maj på Langeland

Arrangementet er opdelt i to dele. Første del er den officielle lancering, hvor vi markerer, at det første cykelnet i Danmark nu er fuldt skiltet. 

Anden del er en faglig session for de samarbejdspartnere, kommuner og andre interesserede, professionelle aktører, der ønsker at dykke dybere ned i projektets erfaringer og de potentialer, cykelnettet åbner for. 

Kl. 12.30 Velkomst i Ørstedsparken, Rudkøbing - og cykeltur!

Den officielle lancering markerer overgangen fra digitalt kort til fysisk virkelighed. Vi begynder i Ørstedsparken i Rudkøbing, hvor centrale aktører vil dele deres perspektiver på, hvordan cykelnettet aktivt vil binde landskaber, oplevelser og cykelvenlige strækninger sammen og skabe nye muligheder for oplevelser på to hjul. 

Taler ved: 

  • Adm. direktør i Nordea-fonden Henrik Lehmann Andersen
  • Formand for VisitDenmark Niels Jørgen Jensen
  • Langelands borgmester Jørgen Nielsen
  • Direktør for Dansk Kyst- og Naturturisme, Jens Hausted

Efter talerne afprøver vi cykelnettet med en fælles cykeltur på ca. 4 km for at opleve den nye skiltning i praksis.

Kl. 13.30: Faglig session med inspiration, konkrete redskaber og netværk

Efter den officielle indvielse er der mulighed for at deltage i en faglig seance i Ørstedspavillonen, hvor der dykkes længere ned i de konkrete erfaringer og potentialer, som cykelnettet åbner for. 

Denne del er særligt relevant for de demonstrations- og udrulningskommuner, der allerede har deltaget i udviklingsarbejdet, samt for kommuner og organisationer, der overvejer at blive en del af den videre nationale udrulning.

Efter de faglige oplæg er der også tid til netværk og mulighed for at møde Nordea-fonden. 

Kom, og vær med til at fejre et nyt kapitel for rekreative cykeloplevelser i Danmark! Tilmelding nedenfor.

 

Tilmeld dig her

https://erhvervshusfyn.nemtilmeld.dk/1023

Dato: 11. maj 2026 kl. 12.30 
Sted: Ørstedsparken og Ørstedspavillonen
Havnegade 92
5900 Rudkøbing 

  Du kan tilmelde dig dele eller hele arrangementet. 
Der er mulighed for at låne cykel
Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig