The Great Nearby
Nye naturinteresserede målgrupper vokser frem – og de ønsker at rejse bæredygtigt og bekvemmeligt. Det åbner nye muligheder for at løfte de nære naturoplevelser og udvikle attraktive tilbud af internationalt format. Med projektet ’The Great Nearby’ skal potentialet forløses
Ofte forbinder vi storslåede naturoplevelser med fjerne, utilgængelige egne, der kræver lang tids planlægning og rejse. Men hvad nu, hvis de enestående øjeblikke findes lige rundt om hjørnet?
Efterspørgslen på særlige naturoplevelser, der er både tilgængelige og bæredygtige, stiger, og potentialet i Danmarks unikke kystlandskaber, vidtstrakte nationalparker og skjulte naturperler er enormt. Men for at de kan blive til mere end tilfældige opdagelser, kræver det en bevidst indsats. Oplevelserne skal formidles, så de vækker nysgerrighed, og de skal faciliteres, så det er nemt og overskueligt at gå til.
Med projektet ’The Great Nearby – Nye veje for dansk outdoorturisme’ vil Dansk Kyst- og Naturturisme sammen med en række partnere forløse potentialet i Danmarks nære naturoplevelser ved at bygge bro mellem den moderne outdoorgæst og landets mange fantastiske landskaber. Det skal ske med et stærkt fokus på bæredygtighed, regenerative oplevelser og teknologiske løsninger, så Danmark er på forkant med trends og efterspørgsler og forbliver markedsrelevant på internationale vilkår.
Projektet, der er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, har sit afsæt i den nationale handlingsplan for outdoorturisme ’Varige indtryk, grønne aftryk’ og bygger videre på erfaringer med turismeinnovation, bl.a. fra projektet Hub for Innovation in Tourism, Dansk Kyst- og Naturturismes arbejde med strategisk-fysiske udviklingsplaner i naturområder samt med udvikling af rekreativ infrastruktur – blandt andet Danmarks rekreative cykelnet.
Projektet gennemføres derudover i samarbejde med VisitDenmark, Destination Fyn, Destination Fjordlandet, VisitNordvestkysten, Destination Vadehavskysten, VisitNordsjælland, Destination Sønderjylland, Destination Vesterhavet, VisitAarhus, Destination Trekantområdet og Kommunernes Landsforening.
Fakta om projektet
|

Udviklingskonsulent