Google Sites kræver, at man har en betalt profil på Google. Det koster i omegnen af $5 om måneden at have denne profil og giver dig samtidig adgang til ekstra plads i din Google Drive-mappe, i alt 30GB. På Google hedder denne profil Google Basic og er den mindste adgang til Google Workspace.Der er dog mulighed for to ugers prøveperiode, som kan give dig et indtryk, før du forpligter dig til abonnementet.
Skabelonerne i Google Sites er, ligesom i Wix, både en fordel og en ulempe Du kan kun bygge en side med de elementer, der nu engang er til rådighed. Modsat Wordpress er der ingen ekstramoduler i form af brugerdesignede plugins, så du kan kun opsætte din hjemmeside på den grundlæggende måde. Men der er stadig mange muligheder for at arrangere dit indhold - bare ikke mange muligheder for at gøre siden til helt din egen.
Når du laver og offentliggør siden, er domænenavnet begrænset til at være sites.google.com/dinbruger/dinhjemmesidesnavn. Du skal tilkøbe et domæne, på domains.google.com, der koster et sted omkring $12 om året, for at kunne lave en side, med et tilpasset domænenavn, som “dinhjemmesidesnavn.com/net/org” eller andet - og så er Google Sites endnu ikke tilgængelig med .dk-endelsen. Det er heller ikke muligt at indbygge et webshopmodul i Google Sites endnu. Ellers er det et robust værktøj, der har mange grundlæggende funktionaliteter.