Frivillige friluftsdata er en central datakilde for cykelknudepunktsnetværket

Der findes utroligt mange strækninger, som man kan cykle på i Danmark, nogle mere egnede end andre – så hvilke skal udpeges til at indgå i Danmarks nye cykelknudepunktsnetværk? Det skal ikke mindre end 15 datakilder hjælpe til at afgøre.

En af de vigtigste datakilder er Geografiske Fagdata, også kaldet GeoFA, som er en frivillig samling af kommunale data. De skal tilføre projektet Bedre vilkår for cykelturismen i Danmark data om faciliteter på strækningerne.

I GeoFA registreres bl.a. friluftsdata som shelters, bålpladser, udsigtspunkter, pumpestationer, badestrande, vandposter, toiletter og mange flere relevante faciliteter, når man skal planlægge en cykeltur.

GeoFA er frivilligt, så derfor vil der også være mange huller i datasættet, men det er der en helt særlig årsag til:

”Det er utroligt vigtigt, at GeoFA er let at arbejde med og agil. Hvis databasen skulle være lige så autoritativ som fx GeoDanmark, hvor kommunerne bl.a. skal registrere veje og stier og arealdata, så skulle man igennem en masse krav og processer for at få lov at lægge data ind. Fordi GeoFA minder mere om open source, og både myndigheder og foreninger i princippet kan lægge data ind, kan vi opdatere med meget kort tidshorisont,” fortæller Line Hvingel, konsulent i KL og projektleder for GeoFA.

GeoFA er altså en platform, hvor kommuner og andre myndigheder som fx Naturstyrelsen kan registrere data i. Data fra GeoFA kan så benyttes til andre platforme, hvor data præsenteres overfor brugerne, som fx Udinaturen.dk, som er en guide til oplevelser i naturen, og appen VESTKYSTEN. I GeoFA er således registreret næsten 14.000 km vandrerute, næsten lige så mange km cykelrute og over 900 shelters.

Et berigende datagrundlag

Når GeoFA skal føde data ind i ’Bedre vilkår for cykelturismen i Danmark’, er det vigtigt, at data er opdateret – og så dur det ikke med huller i datasættet. Derfor er de ni demonstrationskommuner i projektet i fuld gang med at registrere friluftsdata, så grundlaget for at udpege strækninger og knudepunkter kan blive så beriget som muligt. Og det er noget, der både styrker projektet – og GeoFA som dataregister:

”Når projekter som ’Bedre vilkår for cykelturismen i Danmark’ benytter GeoFA, skal der ikke først udvikles en database, som man kan lægge data ind i og udtrække fra. Og så bliver GeoFA yderligere beriget med data – og andre og kommende projekter kan dermed trække på et endnu stærkere datagrundlag. Der opstår derfor en rigtig god synergieffekt, og vi håber, at efterhånden som der kommer kul på GeoFA, vil flere og flere se værdien i og benytte sig af databasen til både registrering og dataudtræk,” fortæller Line Hvingel.

De øvrige 14 datakilder, udover GeoFA, føder bl.a. ind med data på veje og stityper (GeoDanmark), museer, forlystelser og andre besøgsmål (GuideDanmark), indkøbsmuligheder (Smiley-data fra Fødevarestyrelsen) eller landemærker (Sogn.dk, Danske Stednavne og GuideDanmark).

Etableringen af en dataarkitektur, som kan danne grundlag for planlægningen, etableringen og den videre udvikling af cykelknudepunktsnetværket, har fået navnet Den rekreative infrastrukturs dataarkitektur (RIDA).

De samlede data skal fx anvendes til at udelukke vejstrækninger, som vil være uegnede for en cyklist at køre ad, nedprioritere strækninger, hvor der kun er få oplevelser undervejs, for til gengæld at fremhæve strækninger, som har stor oplevelses- og herlighedsværdi.