Husk adgang til den nye natur: Beskyttelse og benyttelse kan gå hånd i hånd

Artiklen har tidligere været bragt i Magasinet Teknik & Miljø.

Naturen er vores frirum – fra skærme, fra deadlines, fra forpligtigelser. Vi løber ture gennem skovene, tager på opdagelse i moserne, cykler ud over vidderne på hederne og vinterbader i de iskolde have. Og det forbinder os til livet og giver os mentalt overskud. Måske er det også derfor, at vi i disse år søger mod naturen som aldrig før.

Efterspørgslen på unikke naturoplevelser og aktiviteter i det fri er stigende. En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at 64 pct. af danskerne årligt bruger afmærkede stier og ruter, og 41 pct. gør det mindst et par gange om måneden. Når vi tager turismebrillerne på, er naturen også Danmarks topattraktion. Det er naturen, stranden, kysten og havet, som er blandt de vigtigste rejsemotiver for kyst- og naturturisterne i Danmark – de udenlandske såvel som de danske.

Hos Dansk Kyst- og Naturturisme ser vi derfor også frem til, at vi med den grønne trepart har udsigt til mere og vildere natur i Danmark. Vi ser et kæmpe potentiale i, at den nye natur kan komme landdistrikternes udvikling, borgere, turister og erhvervsdrivende til gode. Men det kræver, at vi får skabt adgang til naturen med en helhedsorienteret planlægning og rekreativ infrastruktur, så vi ikke kun står tilbage med utilgængelige vådområder og uigennemtrængelige skove.

Planlægning, der balancerer flere behov

Netop nu arbejdes der på højtryk med at gøre omlægningsplanerne klar til principvedtagelse ved årets udgang. Og grundet kommunalvalget arbejder mange kommuner med en endnu strammere deadline.

Omlægningsplanerne skal vise vejen til målindfrielse af kvælstof- og lavbundsindsatsen og skal i sidste ende bidrage til bedre vilkår for natur og biodiversitet. Turisme er naturligt ikke en del af trepartsforhandlingerne, men når den første støv har lagt sig, og næste fase med planlægning for og implementering af omlægningsplanerne begynder, bør der være et øje for, at den natur, der planlægges og udvikles, gøres tilgængelig i det omfang, det kan balanceres med de primære naturhensyn.

Hos Dansk Kyst- og Naturturismen har vi med en række naturnære strategisk-fysiske udviklingsplaner demonstreret, at naturoplevelser og naturbeskyttelse kan balanceres med strategisk planlægning og rekreativ infrastruktur.

Metoden og erfaringerne er samlet op og beskrevet i værktøjet ”Længe leve landskabet”. Den har sit faglige udgangspunkt i landskabsplanlægningen, men integrerer den turismemæssige kontekst og har dermed natur- og outdoor-brugeres adfærdsmønstre og behov in mente.

Grundpræmissen for metoden er, at vi ikke kan gøre alt alle steder. Derfor inddeles naturområdet i zoner på baggrund af en tværfaglig kortlægning og analyse af landskabets karakter, rammevilkår og en grundig dialog med interessenter i området. På den måde synliggøres synergier og landskabets anvendelsespotentiale, og der dannes et grundlag for prioritering til brug i udviklingsarbejdet.

Faciliteter til naturforståelse og god adfærd

Rekreativ infrastruktur inviterer til fysisk aktivitet og ophold i naturen og kan hjælpe til en sundere hverdag med mere motion samt afslapning og psykisk velvære. Men den rekreative infrastruktur kan også understøtte vores naturforståelse og en nænsom adfærd i naturen.

Med gateways og ankomstpunkter kan man sikre et hensigtsmæssigt flow af gæster og lede brugerne ind til naturoplevelserne. Ved at samle gæsterne i ankomstpunkter kan man imødekomme deres behov både før og efter oplevelsen og give overblik over områdets muligheder.

Gateways kan ligeledes planlægges der, hvor der er et knudepunkt, en kritisk masse og en infrastruktur og natur, der kan klare en koncentration af brugere. Herfra kan brugere klædes på til områdets natur og oplevelser, både i forhold til hensigtsmæssig adfærd og i forhold til stedets særegenhed.

Hvis designet af både faciliteter og infrastruktur planlægges omhyggeligt, kan det aktivt bidrage til oplevelsen. De fleste brugere vil naturligt følge de etablerede stier, forudsat at de findes. Gennem velovervejede stiforløb, boardwalks og broer kan den nye, mere vilde og våde natur både formidles, opleves og beskyttes.

Udviklingen af bæredygtige rekreative områder med understøttende infrastruktur medvirker altså både til, at sårbare områder skånes, og natur- og biodiversitet kan prioriteres. Samtidig kan den rekreative infrastruktur skabe rammen om fællesskaber og være til gavn for både de naturvante og mindre naturvante – og sikre endnu større forståelse for den natur, vi skal passe på.