Nu kan vi planlægge for de gode cykeloplevelser i hele Danmark

Med designprincipper, et solidt datagrundlag og et nationalt planlægningsnetværk er vi et stort skridt tættere på, at vi kan forbinde hele Danmark med cykelvenlige strækninger. Men skal netværket blive andet og mere end en teoretisk dataøvelse, ligger bolden nu hos landets kommuner. For det er kun kommunerne, der kan tilføre netværket det vigtige lokalkendskab, som er sidste komponent inden realiseringen af Danmarks nye rekreative cykelnetværk.

Med det kommende nationale cykelnetværk bryder vi med traditionen om at cykle fra A til B. I stedet binder vi eksisterende cykelvenlige strækninger sammen i et netværk, så borgere og turister kan planlægge en cykeludflugt efter lige præcis deres humør, kondi og interesser.

Hvor supercykelstier er cyklisternes motorveje, er det rekreative cykelnetværk deres margueritrute. Via trygge veje og uden larmende trafik går de forbi smuk natur, seværdigheder og servicefaciliteter eller caféer og overnatningssteder, så der også kan tankes op undervejs med en is, en kold øl eller en god nats søvn. Tilsammen skaber det ikke blot herlige cykeloplevelser for de cykelglade, men også vækst og udvikling for lokale erhverv og medvind til bosætning, folkesundhed og miljø.
 

Data er vejen frem – også på cykelturen

Knudepunktskonceptet stammer fra Belgien og har bredt sig til Holland og Tyskland. I Holland har man udbygget et nationalt cykelknudepunktsnetværk gennem de sidste 30 år.

I Danmark har vi ikke årtier til at implementere cykelnetværket. Derfor har vi i stedet brugt en dataunderstøttet tilgang til planlægning og udpegning af de cykelvenlige og oplevelsesrige strækninger. Et arbejde, som vi i tre år har testet og optimeret sammen med 29 deltagende kommuner i projektets forsøgsordning, og som nu er klar til en national udrulning med den vigtige, lokale bearbejdning i landets øvrige kommuner. 

Skal det lykkes, kræver det, at vi formår at integrere den lokale tilpasning i kommunernes fremtidige planlægningsarbejde, som man har gjort i Holland. For hvor planlægningsværktøjet er funderet på principper og data, er den kommunale kvalifikationsproces afgørende for, at det slår rødder og sikrer et levedygtigt cykelnetværk. Ved at udpege et planlægningsnetværk med brug af data og principper, sikres en national kvalitet og ensartethed i netværket fra starten. Tætheden søges afpasset på en sådan måde, at man nemt kan benytte det til halv- og heldagsture uden at skulle tage stilling til for mange valg undervejs.

Men tætheden er også det muliges kunst, når netværket lægges på eksisterende veje og stier, eller når det skal sikres, at netværket på den midtjyske hedeslette ikke fremstår væsentligt tyndere end i det østjyske istidslandskab.

Udpegning af det rekreative cykelnetværk handler om at finde frem til de bedste veje og stier, der forbinder interessante steder på en sikker og sammenhængende måde. Netværket er ikke tilrettelagt efter hvilke ruter, der kunne være interessante, men tilbyder et net af interessante strækninger, som giver cyklisten mulighed for selv at lave sin egen rute.

Den gode cykeloplevelse understøttes af gode fællesoffentlige data

Det er essentielt, at data også fremadrettet har vores store fælles opmærksomhed.

For det første er det vigtigt, at alle interesserede har let adgang til at se et kort over cykelnetværket. Det er vigtigt, at data ikke kun vises, men også stilles til rådighed, så data gennem standardiserede snitflader kan anvendes og vises i diverse løsninger (visning, apps, kommunale GIS-systemer mm).

For det andet er det vigtigt, at kommunerne har adgang til et planlægningskort, så der er mulighed for at arbejde på data i planprocessen.

Begge mål sikres ved at udstille data gennem den fællesoffentlige database Geografiske fagdata i GeoDanmark (GeoFA). Databasen drives af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og de danske kommuner (i samarbejde med KL) og er dermed en del af den offentlige infrastruktur for data. GeoFA samler allerede i dag et stort antal fællesoffentlige data på tværs af kommunegrænser – med værdi for både myndigheder og eksterne anvendere. På cykel- og friluftsområdet er der f.eks. næsten 14.000 km vandreruter, næsten lige så mange km cykelruter og over 900 shelters. Det er frivilligt for myndigheder at benytte databasen og gratis for tredjepart at anvende data.

Succes afhænger af lokal tilpasning

Planlægningsværktøjet er ikke og kan ikke være det færdige cykelnetværk, men det er en solid første udgave af et muligt netværk. Nu mangler blot den kommunale finpudsning, så lokale forhold afspejles i det netværk, man viser til cykelturisten.

Erfaringerne fra de 29 deltagerkommuner viser, at det dataudpegede netværk giver et solidt grundlag for at arbejde med den lokale kvalificering for de udførende forvaltninger. For at nå helt i mål stilles konkrete erfaringer og afprøvede metoder fra forsøgsordningen til rådighed via www.kystognaturturisme.dk/cykelknudepunkter, ligesom de respektive destinationsselskaber med fordel kan inviteres til at bidrage med deres store viden om oplevelser, overnatninger og rejsemotiver fra et gæsteperspektiv.

Planlægningsværktøjet er nu tilgængeligt i GeoFA til denne vigtige, videre bearbejdning. Med offentliggørelsen følger også en proces- og metodehåndbog, der beskriver, hvordan man kan gribe kvalificeringsprocessen an.  Dermed har danske kommuner nu fået et stærkt, databaseret fundament for at arbejde med et cykelnetværk, der ikke alene understøtter lokale borgeres fritidscykling, men som på den større klinge også skaber samarbejder mellem forvaltningsområder som erhverv/turisme, kultur/fritid og vej/park/plan. Til glæde for gæster og borgere og til gavn for det samfund, de indgår i.

Af Jakob Ludvigsen, specialkonsulent, Kommunernes Landsforening og Jacob R. Kirkegaard Larsen, udviklingsdirektør, Dansk Kyst- og Naturturisme