18. aug. 2026
SAVE THE DATE: Inspirationsdag for stærke kulturdestinationer
Vær med til at forme fremtidens kulturturisme i Danmark

Vær med til at forme fremtidens kulturturisme i Danmark
Sæt kryds i kalenderen den 26. oktober 2026. Dansk Kyst- og Naturturisme inviterer på vegne af partnerne i projektet ”Udvikling af stærke Kulturdestinationer” og i samarbejde med Organisationen Danske Museer til en inspirationsdag i Spinderihallerne i Vejle.
Dagen byder på ny viden, inspiration og debat om de næste afgørende skridt for dansk kulturturisme. Vi samler op på erfaringer fra projektet og ser frem mod nye initiativer og best cases fra ind- og udland under overskrifterne:
- Kulturturisme i et ændret mediebillede: Synlighed og tiltrækningskraft
- Den skarpe kulturprofil: Hvordan bliver kultur en tydelig strategisk styrkeposition?
- Fra enkeltattraktion til sammenhængende oplevelser: Hvordan kobler vi kultur, steder og aktører bedre sammen?
Målgruppe: Konferencen er tiltænkt alle, der arbejder med turisme og kultur, herunder erhverv, destinationsselskaber, museer og andre kulturinstitutioner og kommuner.
Det er gratis at deltage, men bemærk, at der opkræves et no-show gebyr på 500 kr. ved udeblivelse.
Programmet er på vej.
Læs mere om projektet på her.
Der er ikke flere ledige pladser til arrangementet, men der er mulighed for at skrive sig på venteliste. Det kan du gøre her.
Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse






