Sønderborg

Bæredygtige investeringer inden for byggeri og drift i kyst- og naturturismen i Danmark

29.6.2022
Foto: Steigenberger Alsik Hotel og Spa

Et nyt inspirationskatalog om bæredygtige certificeringsordninger inden for byggeri og drift skal inspirere til mere bæredygtige hoteller og ferieresorts i kyst- og naturturismen.

Bæredygtighed har en voksende betydning som parameter, når kyst- og naturturister vælger overnatningsform.

Derfor står Dansk Kyst- og Naturturisme bag dette inspirationskatalog, der har til formål at introducere og skabe overblik over danske såvel som internationale certificeringsordninger inden for både byggeri og drift af hoteller og ferieresorts. Kataloget indeholder desuden cases fra 10 hoteller og ferieresorts, som allerede har implementeret en af de præsenterede certificeringsordninger.

Kataloget er en del af Dansk Kyst- og Naturturismes projekt ' Green Invest', der vil udvikle forskellige værktøjer for arbejdet med at fremme flere bæredygtige investeringer i kyst- og naturturismen i Danmark. Dansk Kyst- og Naturturisme står bag inspirationskataloget, hvor Green Building Council Denmark og Realdania er projektpartnere. Kataloget er medfinansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Inspirationskataloget er tilgængeligt på engelsk og dansk (nedenfor).

Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Medarbejderfoto_Henriette
Vil du vide mere?

Seniorkonsulent

hmh@kystognaturturisme.dk