Hvis du vil have adgang til Asanas mere avancerede funktioner så som muligheden for at gøre detaljeret status over dit team, trække data på anvendelsen og opgaveløsninger eller opsætte integration med andre værktøjer og kalendere, skal du betale for Enterprise-udgaven. Men hvis du blot skal bruge et milepælsværktøj, der kan give et godt overblik over opgaver og ansvarsfordeling, kommer du langt med den basale version.
Selve værktøjet er overskueligt og let at anvende: Opgaver kan trækkes rundt manuelt, der kan konstant redigeres og lægges noter og uploades filer til de enkelte opgaver, sættes farvekoder og tilskrives prioriteter, så de rette opgaver løses først. Opgaver, der er gentagende, kan sættes til at dukke op igen efter tilpassede perioder, så fortløbende opgaver ikke falder ned mellem stolene. Hvis du gerne vil have overblik over, hvad medarbejdere laver, og hvor langt de er, er Asana et godt værktøj til at blive klogere på nuværende og kommende gøremål for dig selv og dit team.
For at få succes med Asana kræver det, at man husker at følge op og løbende krydse de opgaver af, som man har løst.