Dansk Kyst- og Naturturisme
Canva

Canva - Lav professionelt design - let og gratis

Med Canva får du adgang til flotte skabeloner, så du nemt kan skabe alt lige fra plakater og logoer til kort og Facebook-opslag, så du kan fremstå professionelt over for kunder og gæster.

Canva arbejder for at gøre design nemt og tilgængeligt for alle, og det er de i høj grad lykkes med på deres online platform. Her kan du tilgå en lang række flotte skabeloner, ligemeget om du skal lave en præsentation, en plakat, et opslag til sociale medier, et kort, en folder eller sågar en video.

Du kan altså både nemt og hurtigt skabe flotte visuelle elementer både til online brug eller til print. Du kan for eksempel lave flotte personlige kort til dine gæster, en plakat, der viser dit bedste tilbud til nu, et Instagram-opslag om billetsalget til dit næste event og meget mere. Og det hele kan gøres nemt, hurtigt og helt uden, at du behøver at have erfaring med design og grafik.

Alt, du skal gøre, er at oprette en gratis profil på Canva, hvilket blandt andet kan gøres gennem Google eller Facebook. Herefter vælger du den skabelon, du bedst kan lide, og som kan skabe lige det udtryk, du leder efter. Når du har valgt din foretrukne skabelon, kan du nemt ændre i den og rette den til, så den passer til lige præcis dit formål. Du kan desuden uploade dine egne billeder og logo til platformen, så det bliver nemt at skabe indhold, hvor det er tydeligt, at du er afsenderen.

En anden fordel ved Canva er, at du nemt kan dele dine designs med dine kolleger eller andre teammedlemmer, så I kan hjælpe hinanden med at skabe det perfekte udtryk, selv hvis I ikke sidder fysisk sammen foran samme computer.

Det er gratis at benytte basis versionen. Ønsker du endnu flere muligheder, kan du opgradere til en af Canvas to betalingsplaner, der giver dig adgang til endnu flere skabeloner, mere opbevaringsplads og andre goder. Du kan læse mere om platformen og komme i gang på linket her: https://www.canva.com/.

Interesseret? Se mere i denne Canva video