TalkWalker

TalkWalker - Hvad siger dine kunder og gæster om dig?

Foto: TalkWalker

Talkwalker fungerer som dit ekstra sæt af øjne og ører, som hjælper dig med at overvåge de sociale medier og finde frem til dem, der taler om både dig og om emner, du kan tale med på.

Der foregår konstant uendeligt mange samtaler på sociale medier i alt fra Twitter-tråde til kommentarsporene på Facebook. Derfor ville det være en umulig opgave, hvis du selv skulle overvåge alle platforme for at holde øje med, om nogen taler om dig, din branche eller din destination. Ikke desto mindre bliver det mere og mere vigtigt netop at holde øje med de samtaler, der foregår online, så du kan tale ind i de emner, der trender lige nu, og så du kan holde øje med, om dine kunder eller gæster taler godt om dig og din forretning.

Talkwalker er et online værktøj, der ved hjælp af AI kan hjælpe dig til at overvåge, hvilke samtaler, der foregår på sociale medier både om dig, og om emner, der relaterer sig til din branche, produkter eller ydelser.

På den måde kan du sikre dig, at du med dine opslag på for eksempel sociale medier taler ind i nogle emner, der er vigtige og relevante for dine potentielle kunder og gæster lige nu. Er du restauratør kan du for eksempel holde øje med, om nogle bestemte trends inden for mad begynder at vokse og i så fald vise på dine egne kanaler, at du også er med på bølgen og på den måde gøre opmærksom på dig selv over for potentielle gæster.

Ligeledes kan Talkwalker hjælpe dig med at overvåge, hvad folk siger om dig og din virksomhed på sociale medier. Det er både vigtigt, fordi det giver dig en fornemmelse af, om dine gæster eller kunder er glade for dig eller ej, og fordi du i så fald også har mulighed for selv at tage del i samtaler om dig, som du måske ellers ikke ville have fået øje på.

Du kan komme i gang med Talkwalker for 9 $ om året, og du kan læse mere om værktøjer her: https://www.talkwalker.com/.

Interesseret? Se mere i denne TalkWalker video