Rekreativ infrastruktur
Sammenhængende rekreativ infrastruktur skaber lettere adgang til unikke naturoplevelser

Der er en stigende efterspørgsel efter oplevelser og adgang til naturen, hvilket stiller krav til den eksisterende rekreative infrastruktur. Samtidig har pandemien bekræftet behovet for en bæredygtig planlægning af en mere sammenhængende rekreativ infrastruktur, der skaber den rette balance mellem beskyttelse og benyttelse af naturen.
Et løft af den rekreative infrastruktur skal sikre, at gæsternes forventninger til natur- og outdoor-oplevelser indfries – og at den bidrager til højere livskvalitet for lokale borgere.
En stærk rekreativ infrastruktur skal kobles på tværs af brugergrupper og knyttes tæt sammen med offentlige/kollektive transportformer, det private erhverv og foreningslivet.
Udvikling af rekreativ infrastruktur er et fælles ansvar og en opgave, som skal løftes i flok på tværs af myndigheder, forvaltninger og sektorer – hvilket desværre ikke hidtil har været praktiseret i udbredt grad.
Programmet vil bidrage til udviklingen af en sammenhængende infrastruktur for rekreative oplevelser og adgang til naturen for alle – borgere og turister.
Læs mere om potentialet og udvikling af rekreativ infrastruktur i nedenstående dokumenter.
Download
Initiativer

Danmarks Rekreative Cykelnet - Fyn og Øerne
Danmark har en lang tradition for cykelruter, men de fleste er designet til at bringe cyklister fra A til B. I en tid med stigende efterspørgsel på adgang til naturen, er der opstået et behov for en mere fleksibel og oplevelsesorienteret infrastruktur.
The Great Nearby
Ofte forbinder vi storslåede naturoplevelser med fjerne, utilgængelige egne, der kræver lang tids planlægning og rejse. Men hvad nu, hvis de enestående øjeblikke findes lige rundt om hjørnet?

Grøn Trepart
Danmark står over for historiske investeringer i naturen, men hvordan balancerer man naturhensynet med naturoplevelser til glæde for borgere, gæster og erhverv i landdistrikterne?






