Miro

Miro - online samarbejde

Foto: Miro

Det kan være svært at lade kreativiteten og de gode idéer flyde, hvis man sidder hver for sig. Med Miro får du en hjælpende hånd til at facilitere innovationen og samarbejdet gennem en online “tavle”.

Miro er en online platform, der gør det lettere for dig og dit team at samarbejde og skabe nye idéer og innovation på trods af fysisk distance. Når vi sidder hver for sig, har innovationen nemlig hårde vilkår, for det er bare ikke lige så nemt at idegenerere, brainstorme og sparre, når det foregår gennem en skærm.

Med Miro får du en stor online “tavle”, der hjælper den online innovation i gang. Platformen er udviklet til at facilitere alt fra brainstorming og idégenerering over workshops til planlægning og koordinering. Så hvis I skal udvikle en ny menu til restauranten, et nyt oplevelsestilbud til børnefamilien eller noget helt tredje, giver Miro jer mulighed for at arbejde sammen.

Du nemt kan oprette forskellige Miro-boards, som du kan dele med dine kolleger. Det betyder, at I kan tilgå og tilrette boardet samtidigt, hvilket gør det næsten lige så nemt at samarbejde, som hvis I sidder fysisk sammen.

Du løber heller aldrig ind i pladsmangel, når du bruger Miro. Dit virtuelle board er nemlig skalerbart og kan udvides, når dit behov ændrer sig, og du har brug for at bygge mere på.

Du kan enten skræddersy dit Miro-board og tilføje de elementer, du har brug for, i form af eksempelvis virtuelle post-its, tekst, pile, rammer, former, billeder og meget andet. Eller du kan benytte en af Miros prædefinerede skabeloner til at skabe øjeblikkelig struktur over dit board.

Det er nemt at komme i gang med Miro med en gratis plan, hvor du har tre boards tilgængelige. Har du behov for mere kan du løbende opgradere din plan til forskellige priser. Du kan prøve Miro gennem linket her: https://miro.com/