Som et helt konkret værktøj har vi udviklet en online platform til formidling af relevante investeringsprojekter i kyst- og naturturismen i Danmark målrettet den professionelle investor, developer eller operatør. Du finder det på www.investin.kystognaturturisme.dk
Prospekterne er nøje udvalgt ud fra deres skala, ambition og potentialer, og i beskrivelsen af de respektive prospekter er der fokus på de fakta, der er relevante i en investor-sammenhæng. Det er f.eks. udviklingsmuligheder, catchment area, infrastruktur og turismenøgletal for området. Prospektpræsentationen understøttes af både billeder og relevante rapporter og visualiseringer.
I tillæg til prospekterne indeholder platformen også en beskrivelse af udvalgte geografiske områder inden for kyst- og naturturismen i Danmark.
Dertil kommunikerer vi målrettet om 'Invest in Coastal Tourism in Denmark' via relevante sociale medier. Du kan følge os på LinkedIn eller se vores videokatalog her.