Der er stort potentiale for udbuddet af outdoor-turismeoplevelser. Nu kan du få indblik i dugfriske markedstendenser for outdoor-turismen, når vi på seminaret tirsdag den 29. marts 2022 dykker ned i landskabet af outdoor-oplevelser.
Markedstendensen er klar. Turisterne vil ud i naturen, de søger ro, refleksion og nærvær og vil sætte et bæredygtigt aftryk gennem deres outdoor-turistoplevelse. Med afsæt i en spritny rapport om outdoor-trends og -tendenser vil adm. direktør for Seismonaut, Anna Porse Nielsen, sætte ord på markedstendenserne for et marked i hastig vækst.
På dagen vil du også høre om nye outdoor-turismeprodukter fra en række iværksættere, der har etableret sig i det voksende marked. Og der vil være rig mulighed for at tale med iværksætterne om at starte forretning inden for outdoor.
Seminaret afholdes på Centralværkstedet ”Smedien” i Aarhus som en del af projektet Hub for Innovation in Tourism.
Læs programmet og tilmeld dig her