Bæredygtighed gør en positiv forskel
Test af overnatningskapacitet ift. efterspørgsel af bæredygtighed.
Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse af feriegæsters oplevelse af og efterspørgsel efter bæredygtighedstiltag i forbindelse med ferier i Danmark.
Indsigterne fra undersøgelsen vil være én blandt flere rettesnore, som Dansk Kyst- og Naturturisme vil benytte til at igangsætte initiativer, der kan være med til at vise vejen mod mere grønne feriehuse og campingpladser, så disse overnatningsprodukter kan leve op til gæsternes forventninger om mere bæredygtighed på deres ferier i fremtiden.
Efter en kort introduktion til studiet er rapportens indsigter opdelt i tre afsnit:
- Først beskrives, hvad gæsternes forstår ved bæredygtighed i hverdagen, og hvordan det kan kombineres med ferier.
- Dernæst beskrives gæsternes oplevelse af de forskellige bæredygtige teknologier og tiltag, der testes af Dansk Kyst- og Naturturisme.
- Rapporten afrundes med en række anbefalinger til campingpladser og feriehusejere, der ønsker at fremme bæredygtighed for deres gæster.
Undersøgelsen bygger på 31 danske og tyske testpilotophold i enten feriehuse eller campingpladser (feriehytter).
Dansk Kyst- og Naturturisme ønsker at takke Feriehusudlejernes Brancheforening, de deltagende feriehusudlejningsbureauer, feriehusejere samt campingpladser for deres hjælp i forbindelse med gennemførelsen af testopholdene.
Rapporten er udarbejdet af Alexandra Instituttet for Dansk Kyst- og Naturturisme.
Seniorkonsulent