Længe Leve Blåbjerg-Nyminde
En strategisk-fysisk udviklingsplan for naturområdet Blåbjerg-Nyminde
Naturturismen har de seneste år oplevet en betydelig vækst med en stor acceleration i efterspørgslen efter unikke kvalitetsoplevelser i naturen. I naturområdet Blåbjerg-Nyminde mærker man også den stigende efterspørgsel. De nærliggende ferieområder og den geografiske nærhed til både Varde og Esbjerg betyder, at der er mange brugere i området året rundt - turister så vel som lokale borgere.
Formålet med udviklingsplanen er at sikre, at den fremtidige udvikling af området sker i en bæredygtig balance mellem stærke naturoplevelser, hensynet til natur, landskab og lokalsamfundets interesser og lokal erhvervsudvikling.
Den strategiske-fysiske udviklingsplan, Længe Leve Blåbjerg-Nyminde er blevet til i et tæt samarbejde mellem Naturstyrelsen Blåvandshuk, Varde Kommune, Destination Vesterhavet og Dansk Kyst- og Naturturisme. Dertil har lokale borgere, foreninger, sommerhusejere og erhvervsdrivende været uundværlige bidragsydere til udarbejdelse af visionen, målsætningerne og konkrete nedslagspunkter i naturområdet.
Specialkonsulent