Datarettigheder
Datarettigheder er et emne, der er blevet stadig mere vigtigt i takt med den digitale udvikling. Er det dig eller din leverandør, der skal eje den?
Med den digitale tidsalder følger også udfordringerne med sikkerhed og mere specifikt passwords. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at du skal huske at opdatere dine passwords jævnligt.
Derudover skal du også gøre dine passwords så komplicerede, at gætte som muligt. Et godt værktøj til at oprette koder er såkaldte password generators. Her kan du definere, hvor langt dit password skal være, hvilke tegn det skal indeholde - og så vil password-generatoren spytte et tilfældigt nyt kodeord ud.
Du kan med fordel benytte et værktøj som Strong Password Generator.
Her får du desuden rettesnore og vigtig viden omkring, hvordan et sikkert kodeord skal sættes sammen.
Foto:Strongpasswordgenerator
Den største fordel er, at du får virkelig sikre kodeord på de hjemmesider og online platforme som du tilgår. Hvis du vil være helt sikker så benytter du ikke det samme kodeord til flere platforme. Så selv om én platform bliver hacket, og hackere får fat i dit kodeord til denne platform, så kan de nemlig ikke bruge denne viden, til at logge ind på andre platforme som dig. Password generatoren kan lave nye kodeord til hver enkelt platform for dig.
Det anbefales desuden, at du opretter en såkaldt to-trins-bekræftelse på så mange kanaler, som det er muligt. Det gør det både mere sikkert at være dig - og lettere at genskabe koden, hvis du skulle glemme den.
En anden mulighed er at benytte en såkaldt Password Manager. En platform der laver unikke og meget sikre kodeord til hver enkelt platform. Fordelen ved en sådan er, at du kun huske ét enkelt kodeord selv, og det er det som åbner password manageren.
Dashlane.com, LastPass.com og 1Password.com er nogle af de mest populære password-managers. De betalte udgaver koster mellem 250 og 400 kroner om året.
Password-managernes priser varierer alt efter, hvor mange funktioner du vil have adgang til. Det er også forskelligt, hvor mange kodeord du kan gemme i manageren, og hvor mange enheder du kan bruge manageren på. Tjek, om du får det, du skal bruge, inden du vælger en password-manager.
Password-managers kan blive hacket ligesom alt andet, men de opbevarer som regel kun dine koder i krypteret form. Generelt er sikkerheden bedre, når du bruger en password-manager, end når du selv finder på dine koder og i værste fald genbruger dem.