Tirpitz

Teknologitransfer

Dansk Kyst- og Naturturisme arbejder for, at turismebranchen får større udbytte af nye teknologier og digitale løsninger, så dansk turisme får en styrkeposition, når det kommer til ressourceoptimering, datadrevet forretningsudvikling og bæredygtige løsninger.

Big Data, Internet of Things, Artificial Intelligence, Cloud Computing, Autonomous Robotics, Machine Learning. For de fleste er det fremmede og luftige begreber, som ikke rimer på en ferie med strand, kyst, natur og nærvær i centrum.

Men det skulle de gerne komme til – i hvert fald fra de danske turismevirksomheders perspektiv. For nye teknologier og digitale løsninger bringer uanede muligheder for at skabe nye kundeoplevelser, sikre en mere bæredygtig drift og en bedre konkurrenceevne – og for turismebranchen ligger der her et uudnyttet potentiale.

Med indsatsen vil Dansk Kyst- og Naturturisme sikre, at turismebranchen får glæde og udbytte af nye og eksisterende teknologier og digitale løsninger. Ambitionen er, at dansk turisme får en styrkeposition, når det kommer til ressource- og serviceoptimering, datadrevet forretningsudvikling og bæredygtige løsninger.

Vi arbejder derfor med at styrke branchens digitale og teknologiske forestillingskraft og inspirere til at omsætte teknologiske muligheder til konkrete, værdiskabende løsninger. Via strategiske samarbejder, demonstrationsprojekter og ”labs” arbejder vi med at konvertere og implementere eksisterende teknologier fra andre brancher som med fordel kan implementeres i en turismekontekst.

Formålet med indsatsen er at sikre de danske virksomheder en bedre bundlinje og en konkurrencefordel på det internationale marked. Dernæst skal den klæde dem på til at tage imod gæster med stadigt stigende krav til service og digitalisering.

Indsatsen hænger tæt sammen med øvrige indsatser under Virksomhedsinnovation. Hvor indsatsen Kvalificeret arbejdskraft blandt andet skal understøtte behovet for at styrke den digitale transformation i danske turismevirksomheder – skal Styrket innovationskraft understøtte et innovativt turismeerhverv, der kan udvikle produkter, services og løsninger, der matcher gæsterne efterspørgsel.

Destination:Digital

Dragefestival på Rømø

Med projektet 'Destination:Digital' testes en bred anvendelse af data på destinationsniveau - nærmere bestemt på Rømø. Gennem en koordineret opsamling og strukturering af offentlige, private og halv-offentlige data opbygges en pilot på et dashboard og et dataflow.

Emilie Wammen
Vil du vide mere?

Innovationskonsulent

ewa@kystognaturturisme.dk

Mobil:+45 42 36 14 83